Udløbsdato 8. april 2019
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Brænder du for IT-support? Kan du lide at have kontakt med mange forskellige mennesker samtidig med du har styr på detaljerne? Trives du med et alsidigt arbejdsmiljø i højt tempo uden at miste fokus, så er du måske vores nye kollega?

BEKEY er en innovativ virksomhed i rivende udvikling, som gør det muligt at digitalisere den nøgle, man normalt skal låne af borgere, beboere eller ejendomsadministratorer, for at åbne opgangs- og/eller privatdøre. BEKEY leverer en helstøbt løsning, som digitaliserer hele arbejdsgangen fra opsætning af de understøttende hardwareenheder til, at medarbejderne kan bruge de digitale nøgler til at åbne og løse døre fra deres smartphone. Læs mere om det banebrydende produkt på bekey.dk

Du tilbydes

En spændende stilling som teknisk kundeservicemedarbejder, hvor din primære opgave er first og second level support på BEKEYs digitale løsninger samt vedligeholde FAQ. Jobbet vil give dig stor mulighed for at arbejde med både tekniske udfordringer og opbygning af gode relationer med vores kunder. Du bliver en del af driftsteamet, hvor vi vægter kundetilfredshed og fastholdelse af vores kunder højt.

Som teknisk kundeservicemedarbejder får du en bred vifte af forskellige spændende opgaver. Dine opgaver bliver bl.a.;

  • Undersøge og identificere løsninger for software og hardware
  • Diagnosticere og troubleshoote tekniske problemer med konto konfiguration og løsnings setup
  • Løse tekniske udfordringer i samarbejde med kunden, telefon, mail og video
  • Sikre kvaliteten af tickets, herunder dokumentere løste og ikke løste tickets
  • Udtrække rapporter til drift og support
  • Undervise brugere i mobilapp og NETKEY

Om dig

Du har et veludviklet servicegen og drives af kontakt med mange mennesker i løbet af en dag. Du bevarer roen og overblikket - også selvom dagen tager en anden drejning end først forventet. Det er naturligt for dig at tage ansvar og samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er løsningsorienteret og empatisk
  • Arbejder struktureret og er en Team player
  • Har teknisk flair og stor interesse for mobile applikationer, smartphones, tablets og teknik generelt
  • Har erfaring med ticket-systemer (sagshåndtering)
  • Har evnen til at udføre step by step support både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med SQL (Postgres), REST API (e.g. Postman)
  • Gode skriftlige og mundtlige egenskaber i engelsk og dansk
  • Har kendskab eller erfaring med HTML; scripting, ITIL

Vi forestiller os, at du har 3 års erfaring med IT-support eller fra et call-center i en IT-virksomhed. Erfaring fra installations-og montørbranchen er en fordel, men ikke et must.

Vi tilbyder

Hos BEKEY bliver du en del af et dynamisk team, der har overhalet alle konkurrenter de sidste 2-3 år - en udvikling vi har tænkt os at fortsætte. Vi har det sjovt og drives af viljen til at vinde. Vi har en uformel tone, hvor der er højt til loftet og plads til masser af humor.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er i vores kontormiljø i Gladsaxe tæt ved trafikpladsen. Vi tilbyder forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer.

Har vi fanget din interesse?

Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Madsen på jesper.madsen@bekey.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så alle ansøgninger vil blive behandlet løbende.

BEKEY blev grundlagt i 2009 og åbner i dag døre for både offentlige og private virksomheder med et ærinde hos borgere og beboere, hvor en digital nøgle øger sikkerheden og trygheden, samt reducerer besværet med koordinering af fysiske nøgler. BEKEY A/S er 100 % ejet af det børsnoterede selskab North Media A/S. North Media blev grundlagt i 1965 og er i dag en koncern med 600 ansatte og en omsætning på ca. 1,2 mia. kr.   

 

Arbejdsadresse

Gladsaxe Møllevej 28
2860 Søborg

Her er vores andre job