Udløbsdato 28. april 2019
Fast Job
Er du IT kyndig, udadvendt og ihærdig? Kan du lide at supportere og hjælpe mange forskellige mennesker samtidig med at du har styr på detaljerne? Så er du måske vores nye kollega?

BEKEY blev grundlagt i 2009 og åbner i dag døre for både offentlige og private virksomheder med et ærinde hos borgere og beboere, hvor en digital nøgle øger sikkerheden og trygheden, samt reducerer besværet med koordinering af fysiske nøgler.

Du tilbydes
Et spændende studiejob i vores driftsafdeling, hvor vi alle løfter i flok, og dermed deles om driftsopgaverne med fokus på høj kundetilfredshed og fastholdelse. Din arbejdstid vil variere, men vil gennemsnitligt være ca. 15 timer ugentligt. Vi er fleksible i forhold til undervisning og eksamener. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • 1. & 2. level support til vores kunder, som spænder lige fra kommuner/borgere, boligselskaber til erhvervskunder.
  • Håndtering af servicesager
  • Sikre gode kunderelationer ved hurtige og præcise besvarelser til kunden
  • Opfølgning på servicesager
  • Oprettelse af kunder og brugere
  • Databaseudtræk
  • Registreringer og diverse administrative opgaver 
Om dig 
Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant IT-uddannelse og ønsker praktisk erfaring til at supplere din uddannelse. Jobbet er for dig der:

  • Altid leverer en god service og har en proaktiv tilgang til kunder
  • Har styr på teknik og IT. Hvis du er en haj til IT, er det underordnet, hvordan du har opnået dine kompetencer
  • Er struktureret, stabil og vedholdende
  • Forstår vigtigheden af, at der er styr på detaljerne, selvom der er mange forskelligartede opgaver
  • Trives i en hverdag, hvor det går stærkt
Vi tilbyder
Hos BEKEY bliver du en del af et dynamisk team, der har overhalet alle konkurrenter de sidste 2-3 år - en udvikling vi har tænkt os at fortsætte. Vi har det sjovt og drives af viljen til at vinde. Vi har en uformel tone, hvor der er højt til loftet og plads til masser af humor. Arbejdsstedet er i vores kontormiljø i Gladsaxe tæt ved trafikpladsen. Vi tilbyder forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer.

Har vi fanget din interesse?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Madsen på jesper.madsen@bekey.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så alle ansøgninger vil blive behandlet løbende.

BEKEY er en innovativ virksomhed i rivende udvikling, som gør det muligt at digitalisere den nøgle, man normalt skal låne af borgere, beboere eller ejendomsadministratorer, for at åbne opgangs- og/eller privatdøre. BEKEY leverer en helstøbt løsning, som digitaliserer hele arbejdsgangen fra opsætning af de understøttende hardwareenheder til, at medarbejderne kan bruge de digitale nøgler til at åbne og løse døre fra deres smartphone. BEKEY A/S er 100 % ejet af det børsnoterede selskab North Media A/S. North Media blev grundlagt i 1965 og er i dag en koncern med 600 ansatte og en omsætning på ca. 1,2 mia. kr. Læs mere om det banebrydende produkt på bekey.dk.
 

Arbejdsadresse

Gladsaxe Møllevej 28
2860 Søborg

Her er vores andre job

Søborg
Oprettet: 13. marts 2019
Begrænset tid
Søborg
Oprettet: 8. februar 2019
Fast Job
Søborg
Oprettet: 6. februar 2019
Begrænset tid